Efter mange gange destinationsændringer pga. gode tilbud og spændende destinationer, blev det, 14 dage inden afrejse, besluttet at serbien ville være den endelige destination, da Louise kendte nogle håndværkere derfra, som gerne ville vise os deres land.

Billetter til hovedstaden Beograd blev købt, og planerne ændrede sig igen. Så der stod vi med to ubrugelige billetter, og skulle nu lande i den lille serbisk by, Nis, af praktiske årsager. De gamle billetter blev dyre lærepenge, men det var nu en gang det, der skulle til. Nye billetter blev købt, og en lejlighed fundet tre dage inden afrejse den 30.06.22

Så blev det endelig afrejse den 30. juni, og tasken stod pakket og klar til afgang med tog og bus til Malmø lufthavn, hvor jeg skulle møde Louise (min veninde), og de to serbere, Benic og Ivan, som skulle vise os rundt i deres lille by Kladavo i Serbien, ikke langt fra grænsen til Romænien. 

Med allerede indtjekkede billetter strøg vil til security, heldigvis i god tid... for nogle, aka. jeg, havde glemt at deres vinoplukker lå i sin håndtaske som lå i trollyen... kaos. Ydermer blev min fjeldreventaske også snuppet til side til drugtest... mens de andre bare strøg lige igennem. Heldigvis var der stadig masser af tid til at handle toldfrit, for Benic og Ivan skulle lige have brændt de sidste danske kontanter af inden afrejse kl. 17:25.

Flyveturen gik hurtigt... eller når man, som verdens bedste rejsemakker, efter en time kommer til at sige: 'Kun' når Louise siger: 'Vi har allerede snakket en time' ud af den tre-timers lange flyvetur, og derefter lægger sig til at sove resten af turen. Men med lidt for lidt søvn natten forinden pga. studentergilde, var jeg vist lovlig undskyldt, og heldigvis for det. 

For turen fra, hvad der føltes som verdens mindste lufthavn, Nis til Kladovo viste sig at være lidt over 3 timer istedet for den halvandentime vi var blevet fortalt. Så en lidt lang køretur kørt i total serbisk stil på midten af den fuldtoptrukkende vejstripe, i et friskt tempo, med et kort stop på vejen for at spise lidt aftensmad nemmelig deres 'national ret Grill' med Shebab, grillet blandet kød, serbisk salat (med masser af ost), brød og pivo aka. øl. En spændende, men meget meget tør ret, man kan vist godt sige kødet var stegt mere end well done, nok nærmere fodsål...

Klokken nærmede sig med hastige skridt midnat og vi skulle videre, for vi manglede stadig to timer på bjergveje før vi ville være fremme i Kladovo ved vores lejlighed. Men som verdens bedste rejsemakker igen igen, faldt jeg i søvn, og Louise holdte skansen næsten hele vejen - SÅDAN :)

Endelig var vi fremme ved byen kl. 2:30 om natten men det var smukt at køre ned fra bjerget og ind i byen, for på den ene side havde du alle lysene fra Rumænien, og på den anden side alle lysene fra Serbien. Det lignede lidt mini LA, hvis de lokale selv skulle sige det... Her skal det lige nævnes at mange af dem, der bor her, ikke er super berejste og slet ikke med fly....